For 15 år siden var online dating noget mange folk gik meget stille med, idet online dating var langt mere tabu belagt. I dag er online dating blevet langt mere udbredt og accepteret, som en naturlig måde at finde sin fremtidige partner på. En væsentlig årsag er, at man via netdating har en chance for at få et grundlæggende kendskab til et interessant match inden den første fysiske date.
Hvis du har været på en online dating side, måske i flere omgange, og alligevel føler dette online dating spil som lidt et uløseligt puslespil i søgningen efter "den ene" (eller et godt partner match), så kan vi fortælle dig, at du bestemt ikke er alene om at føle online dating som lidt af en jungle, med en ofte lidt vanskelig løsning for at finde dit rette partner match.
Statistikken viser, at selv om antallet af mennesker, der faktisk benytter online dating tjenester vokser, og samtidig også antallet af mennesker vokser, der synes, at online dating er en god måde at møde mennesker på - så har faktisk ca. en tredjedel af de mennesker, der har været med i undersøgelser oplyst, at selvom de har været tilknyttet en online dating tjeneste, så har de faktisk ikke gået ud med nogen, de har mødt eller skrevet med via en online dating tjeneste.
Derfor er online dating ikke meget anderledes end dating i det virkelige liv - hvor det gamle ordsprog ofte gælder "at du er nødt til at kysse en masse frøer for at finde en prins" - og statistikken siger faktisk også, at dette ordsprog faktisk også gælder for online dating.
Selv med denne statistik, så er online dating dog faktisk en meget effektiv måde at finde din rette fremtidige partner, hvis du vel og mærke er god til at forstå og mestre spillet omkring online dating. Og med online dating gælder det, ligesom med alt andet, at der ikke er nogen der allerede fra starten er mester til online dating. At blive en mester kræver noget øvelse og erfaring, før du lærer at mestre kunsten med online dating. Men når du først mestrer teknikken omkring online dating, så er det en meget effektiv måde at finde din fremtidige kæreste. Derfor gælder det bare om at springe ud i online dating, og så lære og blive bedre via dine erfaringer undervejs.
At møde nogen via online dating er dog stadig meget anderledes i forhold til at møde nogen i det virkelige liv.
På nogen områder er online dating et anderledes spil end at møde nogen i det virkelige liv - og på nogle måder er det ikke.
En væsentlig forskel er, at du via online dating typisk har nogle basale oplysninger om mulige dating emner, før du rent faktisk mødes med en eller flere potentielle dating emner. Du har sandsynligvis læst en profil, læst nogen af personens personlige data som alder, vægt, kropsbygning, hvor vedkommende bor etc., evt. set et foto, og du har også ofte haft en antal samtaler med vedkommende via tekst beskeder.
Når du møder nogen offline, så har du nogen gange en masse information om daten på forhånd - eksempelvis hvis en ven/veninde har formidlet - men ofte oplever du også, at du ved intet eller meget lidt om den du møder, hvis du eksempelvis mødes tilfældigt ude i nattelivet.
Når det kommer til et at vurdere et potentielt partner match, så er der nogen ting som kun kan klares ved et fysisk møde, som online dating/ kommunikationen ikke kan håndtere.
Der er visse afgørende ting om et potentielt match af en partner, som du bare ikke kan finde ud af fra en online profil eller ved at chatte online. Det er typisk ting som - Kommunikerer i godt i det virkelige liv ? Får I hinanden til at grine ? Kan I lide hinandens selskab ? Føler du, at du er en bedre og gladere person, når du er sammen med den anden person ? Har I den rette fysiske kemi ? Giver den anden person den rette romantiske "kriller" i maven, når i mødes ?
De ting, der virkelig betyder noget, når det kommer til at få et forhold til at fungere, er simpelthen ikke tilgængelige i en online dating profil.
Online dating skal derfor primært ses som en måde at åbne døre for at møde og date mennesker på, som du ofte ikke har mulighed for i det virkelige liv. Online dating giver dig simpelthen mulighed for at møde flere potentielle fremtidige partnere ud fra nogen grundlæggende kriterier, der danner udgangspunktet for jeres fysiske møde.
Derfor kan online dating give dig et bredere og bedre beslutningsgrundlag for at finde din fremtidige partner, men det er vigtigt at du bruger online dating på den rigtige måde, så online datingen lige pludselig ikke føles som et marathon løb, der langsomt og sikkert trækker kræfter, ressourcer og motivation ud af din søgen efter den rette partner.
For at du kan undgå de værste faldgrupper ved online dating, så er her nogen gode råd omkring hvad du skal være særligt opmærksom omkring og fokusere på, når du skal mestrer online dating disciplinen:
1. Vælg din online dating side med omhu
Online dating er ikke et af disse "se-alle-dine-muligheder-og-tag-derefter-en-beslutning-spil".
Inden du opretter en profil på en datingside, skal du overveje og beslutte dig for, hvad formålet er med din dating profil. Ønsker du at lede efter en langvarig kærligheds relation ? Eller er du mere ude efter en mere uforpligtende affære ? Og har du nogle fundamentale krav til din dating partner ? Sådanne ting bør du overveje inden du opretter en profil på en dating platform.
Herefter skal du være selektiv når du vælger din online dating platform. Nogle dating platforme har ry for at være hurtig match dating sider, andre er designet til at matche brugere af samme hobby, uddannelsesniveau eller religion.
Derfor vælg en dating platform, der harmonerer med den måde du gerne vil finde dine mulige dating partnere.
2. Vær ærlig
Undersøgelser viser, at folk har tendens til at falde for mennesker, der ligner sig selv, særligt når det kommer til ting som opvækst, hobbyer, uddannelse, lyst til børn, og religion.
Såfremt du er ærlig om, hvad du vil have, og hvem du er, så bliver det mere sandsynligt, at de mennesker, du ender med at tale med og mødes med, er mennesker, som du måske rent faktisk også fungerer bedst sammen med.
Men du skal også huske at være åben for, at du måske også kan falde for et menneske, der ikke ligner dig selv på de oplistede parametre, men hvor i bare har en fantastisk gensidig fysisk kemi. Så husk at gå ind i dating processen med et åbent sind.
3. Vælg Billeder, der bringer det bedste udtryk af dig frem i dine foto's
Det er vigtigt for mange tidligt i netdating processen at få sat ansigt på den man er i kontakt med, idet fotos kan have stor betydning for andres umiddelbare holdning til dig. Mange svarer eller henvender sig kun til profiler, der har fotos på deres profil.
De fotos som du benytter i din profil, skal præcist skildre dit fysiske udseende - men det skal samtidig også være fotos, du generelt selv kan lide. Som udgangspunkt bør du holde barn/børn, venner og familie ude af dine profil billeder. Såfremt du har børn, så kan dine dates selvfølgelig sagtens få at vide, at du har børn i dine profil informationer.
Såfremt du gør dig godt på billeder, så kan du også lægge flere billeder op, som viser dig i forskellige situationer. Dette giver ofte et mere fyldigt billede af dig som person.
En anden vigtig ting omkring foto er, at du skal huske at opdatere dine profil foto. Det nytter ikke noget, at du har et profilbillede, der er flere år gamle. Der kan ske meget på få år, så sørg derfor for at opdatere dine foto med jævne mellemrum sådan, at dit dating match ikke bliver negativt overrasket på jeres første date.
4. Din profiltekst - Husk at få tilføjet, hvad der lige netop gør dig interessant i din profil
Start med at finde et godt profil navn - Prøv at finde et profil navn, der vækker lidt opsigt – ideelt set må det gerne frembringe et smil på læben hos dem, der skal besøge sin dating-profil. Et godt profil navn er et godt udgangspunkt inden man læser videre i din profil tekst.
Din profiltekst skal beskrive dig – ikke den person du går og ønsker at være, profil teksten skal beskrive den person, som din date kommer til at møde i det virkelige liv. Og dine profil billeder skal som nævnt også vise, hvordan du virkelig ser ud.
Med hensyn til din profil tekst, så er der ingen som gider at læse et essay i seks afsnit, medmindre det er væsentligt og relevant. Folk scroller hurtigt gennem profilerne, så angiv derfor primært de ting, der er virkelig vigtige for dig.
Omtal i din profiltekst, hvad der er karakteristisk ved dig. Folk har ofte tendens til at være interesseret i interessante mennesker. Og inkluder også i din profiltekst, hvad du leder efter, i et potentielt match.
Når du skriver på din profiltekst eller til andre, så forsøg at flette livsglæde ind i din tekst. Den rette humor, ærlighed og god selvironi, giver ofte mange positive points i en profiltekst. En meget kort uengageret og farveløs profiltekst (selv med et godt profilfoto), får markant færre henvendelser end den levende og humoristiske profiltekst, idet det jo er de færreste, som har lyst til at bruge tid på en kedelig stivstikker.
En god balance for din profil tekst er ca. 70 procent om dig og ca. 30 procent om den person, du leder efter.
Når du skriver profilteksten, så husk at den skal være tilpas lang til, at folk får et godt indtryk af dig og dine præferencer. Overordnet må din profil tekst ikke være for kort og heller ikke for lang. Så den rette længde er en vigtig faktor for en god dating profil tekst.
En god måde til at få vurderet din profiltekst på er, at få en ven eller veninde til at komme med feedback på profilteksten. En god ven/veninde kender dig godt, og er derfor en god hjælper til at vurdere, om din profil tekst rammer nogen af de væsentlige ting, som er kendetegnet ved dig og din personlighed. Det gælder jo om at have en profiltekst, der matcher hvordan du er i den virkelige verden, så få din ven/veninde til at være ærlig omkring din profiltekst, ligesom du skal være modtagelig og åben overfor konstruktiv kritik fra den som læser din profiltekst.
Du kan få flere gode tips til en god dating profil tekst HER
5. Dine Dating beskeder - Vær personlig
Prøv at være personlig, når du skriver til potentielle dating emner. Beskeder, der signalerer at være standard beskeder, giver et indtryk af, at du er overfladisk og uengageret, og så er chancen for at din besked bliver afvist meget større, end hvis modtageren fornemmer, at beskeden er skrevet personligt. Vis derfor i dine beskeder, hvem du er og sørg for, at modtageren kan mærke dig i din tilstedeværelse og din oprigtige interesse.
6. Vær opsøgende og udadvendt - Vær en aktiv dating aktør
Når du har din inspirerende dating profil færdig og klar, så forventer mange måske, at det primære arbejde er overstået, idet du nu bare kan læne dig tilbage, og vente på, at dating tilbuddene ruller ind. FORKERT.
Sådan fungerer datingspillet ikke, og især ikke hvis du vil være en effektiv og succesfuld dating aktør. Når din dating profil er færdig, skal du være aktiv og opsøgende. Falder du over en profil, der er interessant, så vis initiativ og tag chancen ved at prøve at skabe kontakt. De aktive dating aktører har markant større chance for at finde det interessante dating match, end de passive dating aktører, der bare sidder og venter på at blive fundet.
Som med mange andre ting i livet, så skal man ikke være bange for at tage initiativ! - Initiativ lønner sig rigtig mange gange. Og du skal ikke være bange for at blive afvist. Afvisninger er en naturlig del af dating spillet, så der er ikke noget personlig i at blive afvist, og det er noget som vi alle prøver, når vi bevæger os ud på online dating markedet.
7. Dine online samtaler - Hold din online samtaler forholdsvis korte og i en god tone
Som omtalt tidligere, så er der visse aspekter af et dating match, som du aldrig vil kunne opnå og fornemme fra online-samtaler.
Mange kan have en tendens til at opbygge en online stemning via lange online samtaler, hvor stemningen ofte ikke kan opretholdes når man mødes i den virkelige verden. Derfor, såfremt du fornemmer et interessant match, så hold online samtalen i en forholdsvis kort tidshorisont, afhængig af de daglige antal beskeder, før i aftaler et fysisk møde. Det kan være meget demotiverende, såfremt man bruger for meget energi på at løfte en online stemning, der ikke kan bibeholdes ved det fysiske dating møde.
Endvidere er det vigtigt i dine beskeder, at du opfører dig ordentligt og respektfuldt, og meget gerne med humor eller et "glimt i øjet" (billedligt talt). Dette giver mange pluspoint og såfremt man opfører sig selvhøjtideligt og med en egoistisk online fremtoning, så lukker næsten altid flere døre, end det åbner - uanset hvor attraktivt et profilbillede som du har.
Du skal også være forberedt på, at der er nogen af dine henvendelser, som der ikke bliver svaret på. Som tidligere nævnt, så lad være med at tage manglende besvarelser personligt. Hvis du gør det, så risikerer du, at netdating måske en kedelig oplevelse for dig.
Der kan være mange årsager til, at der ikke svares. Eksempelvis kan det være, at vedkommende allerede er i dialog med en anden profil og kun ønsker dialog med 1 ad gangen, eller at han/hun allerede har fundet sit dating match, og ved en fejl bare endnu ikke har fået lukket eller sat sin profil på pause.
Ingen svar retur, så er det bare op på hesten igen, der er masser af andre potentielle dating emner, der venter på din interessante henvendelse.
8. Opførsel - Vær åben og høflig når du er på online dating
Mange singler, uanset alder, køn, baggrund, eller hvor tiltrækkende de er, oplever ofte, at de kan blive nervøse, når det kommer til dating.
Så husk på at være åben og høflig mod dem du dater. Det er ikke god stil at kritisere folks profiler eller nedgøre nogen. Hvis du ikke er enig med nogen specifikke ting, som folk har skrevet eller siger på deres profil, så lad være med at hænge dem ud på det – enten accepterer du, at det er deres holdning, som de har ret til at have, eller også kan du bare vælge at overse det.
Bare fordi nogen ikke lige matcher dine interesser, så kan personen alligevel godt være et interessant match alligevel.
Derfor forsøg at være så åben som muligt over for ideen om, at du rent faktisk kunne vokse på nye måder med nye interesser fra nogen, du måske møder online. Husk at personlig udvikling og vækst er et af de væsentligste kendetegn, for de parforhold, der har tendens til at blive sunde, lykkelige og langvarige parforhold.
9. Motivation - Hav det sjovt og tag ikke datingen for seriøst
Når du bruger online dating, så skal det være sjovt og inspirerende. Det skal ikke føles som hårdt arbejde.
Du skal være motiveret, når du bruger online dating. Hvis det mere føles som en pligt, at logge ind på dating siden, så kan du ikke hygge dig. Eller hvis du har det dårligt med dig selv, så er det tid til at tage en pause og prøve noget andet.
Tænk også på, at så meget er der heller ikke på spil, når du er på date. Hvis I ikke klikker, hvad så ? Så siger I bare pænt tak for i aften og tager hjem hver for sig. Du er blevet en erfaring rigere, sandsynligvis har du lært noget omkring daten, og er nu endnu bedre klædt på til, at du skal på date næste gang.
10. Afvisning - Alle prøver at blive afvist
Når du er ude på date, så risikerer du også at få beskeden, at du ikke lige er noget for den du er på date med, så acceptér det.
Ja, selvfølgelig kan det føles træls, hvis du selv mener, at den anden var et interessant dating emne, men sådan er ”dating spillet”. Du bliver mentalt nødt til at indstille dig på, at ikke alle synes, du er fantastisk. ”Dating-spillet” går jo ud på at finde lige netop den, som synes, du er lidt mere fantastisk end alle andre, og hvor du har de samme følelser den anden vej. Når I finder sammen på den måde, så har I jo vundet ”Dating spillet”.
Så hav tålmodighed når du går på date. Find læring og personlig udvikling i at gå på dine dates og tag aldrig en afvisning personligt. Og har du tålmodighed, så kommer det rette dating match nogen gange når du mindst venter det :)
11. Tidsfaktor - Vær tålmodig og brug den rette tid til at finde det helt rigtige dating match for DIG
For mange kan online dating synes som en hurtig løsning, men som enhver form for dating, så kan online dating også være tidskrævende, såfremt du vil finde det helt rette dating match.
Mange håber jo via online dating at finde den helt rigtige fremtidig partner, en person at dele livets glæder og sorger med, og det er selvfølgelig en vigtig beslutning at træffe, så derfor er du er nødt til at investere tid i at finde den helt rigtige person for DIG.
Samtidig skal man dog også passe lidt på med at blive for alvorlig og behandle sin online dating som sit andet fuldtidsjob. Så kan datingen hurtig blive en stress faktor, og det må den endelig ikke blive.
Du skal finde en balance, hvor dating processen ikke stresser dig, men hvor du stadig bruger den nødvendige tid til det at finde det helt rigtige kærligheds match.
En god måde er at finde en måde, hvor du kan tilpasse online datingen i din fritid – Evt. kan du sætte et par tidspunkter af på dagen, hvor du laver dig en kop te eller kaffe og sætter dig foran computeren, og gør online dating processen til en hyggestund i hverdagens øvrige aktiviteter.
12. At finde det rette match - Vær forberedt på, at det ofte tager flere forsøg og tid at finde det rette dating match
At finde det rette dating match i første forsøg når du laver online dating, er mere undtagelsen end reglen. Det sker selvfølgelig, at man er heldig i første forsøg, men du skal mentalt forberede dig på, at du nok skal regne med, at det tager nogle forskellige dates at finde det rigtige dating match for dig.
***************************************************************
Held og lykke med din online dating.
-------------------------------------------------------------
Har du selv oplevet noget omkring ovennævnte emne som du gerne vil dele med os andre eller har nogen kommentarer eller gode råd til ovennævnte, så er du meget velkommen til at komme med dine input i kommentar feltet nedenunder denne artikel - Alle gode input og råd hilses meget velkommen :)
--------------------------------------------------------------
Hvis du synes, at andre evt. kunne få glæde af ovennævnte artikels tips og input, så håber vi, at du har lyst til at dele artiklen på de Sociale Medier. På forhånd mange tak for hjælpen.
Kommentarer
HAR DU ERFARINGER ELLER HOLDNINGER TIL OVENNÆVNTE EMNE, SÅ ER DU MEGET VELKOMMEN TIL AT KOMME MED DIT INPUT