Du har lige været på en god og hyggelig date med god kemi, men du er lidt usikker på om din date også føler den samme gode kemi som dig. Måske er du lidt for genert til at give udtryk for dine følelser på selve daten og selvom I måske har set hinanden flere gange, så har du måske ikke modet til at melde klart ud om dine følelser.
Hvordan kan du så vide, at den du har været på date med (måske flere gange) også er interesseret i dig ? Som udgangspunkt skal du holde øje med de små detaljer, da de små tegn kan være bedre indikationer på interesse, end antallet af dates du har været på med vedkommende.
Det er vigtigt at påpege, at vi alle er forskellige, og derfor reagerer folk også meget forskelligt, når de skal vise deres interesse i en date. Folks reaktioner overfor for deres date hænger ofte tæt sammen med, hvem de er, og hvilken personlighed som de har. Derfor kan det også nogen gange være rigtig svært at vide, om den du har været på date med er lige så interesseret i dig som omvendt.
For at føle dig mere sikker på din dates følelser for dig, så er her 15 tegn, der hos mange viser, om din date også har følelser for dig.
1. Din date husker de små ting
Et godt tegn på interesse fra din date kan være, at din date husker, hvad du har fortalt på jeres date. Du kender det måske fra dig selv, at når du har interesse i en anden person, Så vil du sikkert også gerne vide en hel masse om ham eller hende. Dette betyder, at du fokuserer mere i jeres samtale og derved husker tingene bedre!
Hvis du eksempelvis nævner for din date, at du elsker blomster, og der den efterfølgende uge uopfordret bliver sendt blomster til dig, eller at der bliver sendt sms med en sød besked sammen med et flot blomsterbillede, eller at din date håber solen og det gode vejr snart dukker frem, fordi du har fortalt, at du elsker solen og det gode vejr, så er det et godt tegn på, at der er interesse fra din date for at gå videre i jeres relation.
Hvis din date husker og bemærker ting du har fortalt på jeres date, så er det er et godt tegn, fordi din date herved viser positiv interesse, når din date gør sig umage med at huske de ting du fortæller om på en date.
2. Du gør din date nervøs
Det er helt normalt at blive nervøs, når der er stærke følelser på spil. Selvom du på daten er sød, venlig og imødekommende, så vil du alligevel nogen gange se, at din date virker nervøs, og måske falder over ordene, når i snakker, eller får det meget varmt. Årsagen kan meget muligt være, fordi vedkommende føler noget for dig og har en interesse i dig.
Når der kommer følelser i spil på en date, så kommer der gang i vores sanser, og her er det helt normalt at nervøsiteten også nogen gange spiller ind. Derfor skal du ikke se nervøsitet hos din date som noget negativt, men i højere grad som et tegn på, at vedkommende måske har nogen følelser i spil overfor dig.
3. Du får komplimenter
Det er de færreste, som ikke elsker at få komplimenter, og såfremt du er på date med med en, der ikke er genert og nervøs, så kan det være, at du ligefrem får komplimenter! Hvis man får komplimenter, der virker oprigtige og fra hjertet, så er det en synlig måde at tilkendegive sin interesse. Så tør din date vise og på ærlig vis sige noget pænt om din personlighed eller dit udseende, så er der rigtig gode chancer for, at din date er interesseret i dig.
4. De små tegn
De små tegn er måske noget af det der tit siger allermest om interessen. Øjnene afslører rigtig meget. Så tjek blikket på din date. Her finder du ofte en rigtig god indikation på, om dine følelser er gengældt.
Hvis din date kigger dig dybt i øjnene, så er det ofte et tegn på, at din date føler sig tryg i din nærhed, har interesse i dig og det du snakker med din date om. Vær også opmærksom på din dates kropssprog. Det er menneskets natur, at vi ønsker at vende vores kroppe mod de mennesker, vi er interesserede i. Så hvis din date læner sig ind imod dig og ikke har både ben og arme over kors, så viser det, at din date er afslappet og godt tilpas i dit selskab.
Berøring gør en enorm forskel i vores gensidige tiltrækningskraft. En simpel berøring af hånden eller et blidt tryk på skulderen, eller en umiddelbart helt "tilfældig" berøring kan også være et tegn på, at din date er interesseret i dig.
Små tegn på opmærksomhed viser ofte, at din date er interesseret i dig. Du kan læse mere om dating og kropssprog Her
5. Daten tager længere tid end forventet
Et af bedste tegn på, at en date gik godt, og at din date er interesseret er, når daten varer længere end nogen af jer har planlagt. Ingen vil bruge mere tid end højst nødvendigt på en dårlig eller uinspirerende date. Hvis i har planlagt, at første date skal tage en times tid, og den varer noget længere tid end planlagt, så er det selvfølgelig fordi i har hygget jer, og viser interesse for hinanden.
6. Din date følger dig på vej efter daten
Uanset om det er til toget, din bil eller hjørnet af din boligblok, så hvis din date følger dig på vej, så er det sandsynligvis et tegn på, at din date gerne vil se dig igen. Et endnu stærkere tegn på interesse er, hvis din date stopper op og gerne vil bruge lidt ekstra tid sammen med dig, når i er ankommet til din næste destination. Det er et klart signal om, at din date hellere vil tilbringe tid sammen med dig end at gå ud af sin egen vej alene.
7. Din date er hurtig til at følge op på jeres date
Hvis du efter daten sender en besked til din date, eller beder din date ringe til dig efter et bestemt tidspunkt. Så er det et godt tegn, hvis din date enten svarer hurtigt på din besked, eller ringer hurtigt efter det ønskede tidspunkt.
Omvendt er det et mindre godt tegn, hvis din date venter flere timer med at åbne en snapchat eller svare på din sms, selvom de allerede har læst den. Er der seriøs interesse efter jeres date, så vil din date ofte enten ringe til dig eller sende en sms til dig kort tid efter jeres date.
Hvis du venter med at sende en direkte besked, se kan du se om din date, efterfølgende ofte interagerer med dig på sociale medier. Hvis din date er interesseret i dig, så følger daten sandsynligvis dig på alle dine sociale mediekonti for at lære så meget om dig som muligt. Bemærk derfor, om daten sender dig beskeder på Instagram, tagger dig i indlæg på Facebook eller ofte interagerer med dig på andre former for sociale medier.
8. Vær åben og aktiv overfor din date
Hvis du har interesse i din date, men ikke spørger din date direkte, om der også er interesse den anden vej, så risikerer du, at det forbliver et åbent spørgsmål uden svar. Du er måske vant til at vente på respons den anden vej, men hvad hvis din date har det på samme måde. Hvis det er en interessant date, så er det mest sikre, at du tager det første skridt.
Så har du fat i en interessant date, så bliver du nødt til at bryde dine vaner, og tage første skridt, og få afklaret, om der også er interesse den anden vej. Derved er du sikker på at få en afklaring, om der er basis for at gå videre i jeres relation. Har du ikke mod til at få det afklaret face to face, så skriv hurtigst muligt en sød sms til din date.
-------------------------------------------------
Såfremt den første date er gået godt og i begynder at indlede en relation, så er her nogen typiske tegn på, om din date også ønsker en mere seriøst parforhold sammen med dig:
9. Din date prioriterer at bruge tid sammen med dig
Din date ringer ikke kun for at høre, hvordan det går, er han eller hun interesseret, så vil din date også gerne se dig så ofte som muligt.
Du kan bare mærke, at din date gerne vil ses, fordi du er en prioritet i din dates liv og planlægning. Derfor er det mindst lige så ofte din date, der tager initiativ til at ses – også selvom din date måske i forvejen har en travl hverdag.
Hvis din date ikke har noget imod at gå på kunstudstilling med dig og se dig beundre kunsten eller gå i en biografen og se en film, som du ellers aldrig har hørt din date tale om, som sin ynglings film genre, så er det et godt tegn på, at din date vil noget mere seriøst med jeres forhold.
Ofte når folk er forelskede, så er selve aktiviteten som de laver sammen med den de er forelsket i ikke så vigtig, det vigtigste er, at vedkommende bare får lov til at hænger ud sammen med dig, og bare det at være sammen med dig, ser din date som kvalitetstid. At din date prioriterer at bruge tid sammen med dig er et godt tegn på, at din date ønsker at jeres forhold udvikler sig.
Du skal dog også være opmærksom på, at såfremt din date aldrig præsenterer dig for sine venner og familie, så er risikoen for, at din date ikke er seriøs omkring jeres forhold temmelig stor. En date som virkelig er interesseret i dig, er ikke bange for at fortælle sine venner og familie, hvor dejlig og inspirerende du er, og ikke mindst hvor sjov, klog og interessant du er at være sammen med.
10. Din date åbner sig op for dig
Det kan være svært at åbne sig for nogen, såfremt man lige har mødt hinanden. Men sker det, at din date begynder at åbne mere og mere op overfor dig, så er det et tegn på tillid, og at din date både ønsker at bruge mere tid sammen med dig, og når i så er sammen også ønsker at snakke om mere personlige ting sammen med dig.
Hvis din date åbner sig for dig og lader dig komme ind i sine mere personlige tanker, så er det et tegn på, at din date gør det for at fortælle dig, at din date stoler på dig. Tillid er ekstremt vigtigt for os alle, og det at have et tillidsbånd styrker jeres forhold, hvad enten det er venskab eller mere.
Når din date føler sig tryg ved dig, så vil din date måske begynde at fortælle dig mere private ting og historier, som vedkommende ikke ønsker
alle og enhver skal vide. Hvis din date begynder at åbne sådan op for dig, så er der en stor chance for, at du betyder noget særligt for din date.
11. Lytter din date til dig
Når din date selv har åbnet op omkring sine mere personlige ting, så er det næste du skal være opmærksom på, om din date også er villig til også at lytte og lære omkring din personlighed.
Drejer jeres samtaler sig primært om din date og din dates interesser, eller virker din date også interesseret i dine meninger og holdninger, og hvad du har at sige ? Når en date virkelig er interesseret, så spørger din date ind til din mening om tingene og lytter interesseret, når du
har noget at fortælle.
Det er et positivt tegn for seriøsiteten omkring jeres relation, såfremt din date gerne vil vide mest muligt om dit liv, dine holdninger og din personlighed.
12. Din date begynder at have samme tankegang og kropsbevægelser som dig
Man ser tit, at når man ofte er sammen med en person, så begynder man at lytte til samme type musik, at dele mange af de samme holdninger og begynder at sidde på samme måde som den anden person gør. Jo mere tid du bruger sammen med nogen og giver dem mulighed for at komme ind i dit personlige liv og personen begynder at kunne lide dig, så adopterer denne person ubevidst mange af dine måder at gøre tingene på.
Hvis personen ubevidst spejler sig i dig og ikke hoverer når du slubrer kaffen, men i stedet begynder at gøre det samme, så er det et tegn, at personen kan lide dig og den måde du gør tingene på.
13. Din date virker stabil og vedholdende
Stabilitet og vedholdenhed betyder, at din date er konstant og seriøs i sin relation til dig – at din date ikke svinger og er ustabil fra den ene dag til den anden, så din date en ene dag virker opmærksom, nærværende og kærlig og den næste ligeglad, fraværende og passiv.
Det er dog et faresignal, såfremt din dates stabilitet begynder at blive mere ustabil efter et par måneder. Såfremt din date bliver mere og mere fraværende og giver mindre og mindre til forholdet – eller måske simpelthen bare forsvinder, og er sværere og sværere at komme i kontakt med.
Er din date stabil og vedholdende, kan du stole på, at din date gør det, din date siger, han eller hun vil gøre, og fortsat investerer sin energi og opmærksomhed i dig, og dette gør dig tryg i relationen til din date.
14. Din date trækker sig ikke og flygter ikke ved jeres første uoverensstemmelse
Dette er et vigtigt punkt, når du skal vurdere seriøsiteten og holdbarheden i jeres forhold. Alt er nemt, dejligt og lyserødt i et forhold, når der ikke har været nogen problemer eller uoverensstemmelser, hvilket man ofte ser i den første forelskelses fase.
I kan være nok så forelskede, have mødt venner, familie, kalde sig kærester og være committet til hinanden, MEN så kommer den første uoverensstemmelse, og din date blive måske tavs, trækker sig eller viser nye negative sider af sin personlighed, som du ikke har oplevet før.
Nogen risikerer at få et chok ved den første uoverensstemmelse og konfrontation i et nyt forhold og tænker Åh nej!! Hvad skete der lige der ?
Konstruktiv kommunikation også ved uoverensstemmelser er simpelthen et MUST, såfremt man gerne vil have et seriøst, holdbart og sundt parforhold. Man kan selvfølgelig ikke have et mere langvarigt parforhold uden at der også opstår uenigheder i parforholdet, og bliver sådanne uenigheder ikke mødt med en vis åbenhed og en tilpas forståelse af partneren (ja fra begge parter), så er det meget vanskelige betingelser for, at parforholdet kan udvikle sig til et langvarigt og sundt parforhold.
Er din kæreste konfliktsky og/eller skræmt, såfremt du fremsiger dine behov eller frustrationer, så er det også et faresignal for jeres parforhold. Bliver din partner meget ophidset eller udfarende ved uoverensstemmelser, så er det et yderligere faresignal.
Bliver din kæreste derimod åbent stående ved uoverensstemmelser, lytter til dig og udviser villighed og imødekommenhed, der kendetegner et åbent og modent menneske, der gerne vil lære og forstå synspunkter fra din side, så er i allerede godt på vej til at lægge en af de absolutte vigtigste fundamenter til et langvarigt og sundt parforhold - nemlig åben og konstruktiv kommunikation - også når i ikke er enige, hvilket i selvfølgelig ikke altid vil være.
15 Din date viser initiativ til at flytte jeres relation til et nyt niveau
Såfremt din date viser initiativ og sørger for, at der er en god og positiv udvikling i jeres forhold, og forholdet ikke bare står i stampe flere måneder, så er det et godt tegn på seriøsiteten omkring jeres forhold.
Hvis du eksempelvis i flere måneder har kendt din date, men endnu aldrig er blevet introduceret til din dates familie eller venner, eller såfremt din date efter eksempelvis et halvt år, endnu ikke omtaler dig som sin kæreste, så er det et faresignal omkring seriøsiteten fra vedkommendes side.
Hvis din date derimod viser initiativ omkring jeres forhold til at flytte det til et nyt og mere seriøst niveau, så forholder det sig stik modsat. Din date vil eksempelvis gerne have en afklaring på, at I nu formelt kan kalde jer kærester, og evt. annoncere det på de sociale medier, samt overfor hinandens venner. Din date vil gerne, at du skal møde din dates familie og venner, fordi din date gerne vil signalere, at jeres forhold er seriøst og skal udvikle sig til et nyt niveau.
Herved viser din date initiativ og har spillet dating bolden over på din banehalvdel, og så er det op til dig at vurdere, om du også ønsker, at forholdet skal udvikle sig i samme retning som det din date ønsker.
-----------------------------------
Dating er ikke altid lige til, og hvordan spotter du om et potentielt dating emne er interesseret i dig. Men den seriøse date, der ønsker en relation til dig udviser ganske givet nogen af ovennævnte tegn/handlinger, som du kan bruge i din vurdering af, i hvilken retning jeres forhold udvikler sig.
Held og lykke med din dating :)
--------------------------------------------
Har du selv oplevet noget omkring ovennævnte emne som du gerne vil dele med os andre eller har nogen kommentarer eller gode råd til ovennævnte, så er du meget velkommen til at komme med dine input i kommentar feltet nedenunder denne artikel - Alle gode input og råd hilses meget velkommen :)
---------------------------------------------
Hvis du synes, at andre evt. kunne få glæde af ovennævnte artikels tips og input, så håber vi, at du har lyst til at dele artiklen på de Sociale Medier. På forhånd mange tak for hjælpen.
Kommentarer
HAR DU ERFARINGER ELLER HOLDNINGER TIL OVENNÆVNTE EMNE, SÅ ER DU MEGET VELKOMMEN TIL AT KOMME MED DIT INPUT